Vi er tre danske familier der udlejer vores townhomes i Paradise Palms Resort, enten hver for sig eller et - tre huse samlet til større selskaber.
Vi kan tilbyde en super oplevelsesferie for hele familien med den perfekte kombination af 5 stjernet Resort fællesfaciliteter og private feriehuse med egen pool og overdækket terrasse.
Vores townhomes er helt identiske i byggestil, indretning og møblering og de 162 m2 er fordelt på 4 soveværelser og 3 badeværelser, samt et udendørs overdækket poolområde på 70 m2, dvs. at der er rigeligt med plads til to familier med børn eller én familie + bedsteforældre -
se plantegning her.
Husene er nybyggede og stod klar til indflytning i hhv. juni og november 2008, samt juli 2009. Foran husene er der P-pladser, gadebelysning, "skraldespand" forklædt som siddeplads (tømmes dagligt) og en lille forhave.
Alle soveværelser, alrum og den overdækkede terrasse er udstyret med loftsventilator og aircondition.
Sengelinned og håndklæder er inkl.
Alle fem LCD TV er udstyret med kabel TV.
Husdyr og rygning er ikke tilladt i huset.
Huset er handicapvenligt med brede døre til glæde for ældre, gangbesværede og kørestolsbrugere. Der er adgang til alle fornødenheder i stueetagen.
Stueetagen er indrettet med
Indgang med hus alarm (huset er sikret med nøglekort, røgalarmer og brandslukkere + førstehjælpskasse).
Stort soveværelse med kingsize dobbeltseng, walk-in klædeskab, kommode, linnedskab og 37" LCD TV.
Badeværelse med vask, toiletskab, toilet og brusekabine.
Fuldt udstyret køkken med stort køle-/ fryseskab med ismaskine, mikrobølgeovn, alm. ovn med kogeplader, opvaskemaskine, kaffemaskine, blender, dåseåbner, håndmikser, el-kogekeddel, toaster, potter og pander, skåle, service, kopper og glas til 10 personer, viskestykker, dobbelt køkkenvask, masser af bordplads, telefon m.m.
Stue / alrum med opholds- og spiseplads til 10 personer, køkkenbord med sofabænk og 4 stole, 5 høje stole, sofagruppe med mulighed for to ekstra opredninger, sofabord og 4 ekstra "siddepuffer", stort 42" LCD TV med pay pr. view film og trådløs bredbånds internet opkobling (medbring selv PC).
Udendørs er der en overdækket terrasse med loftsventilator (ca. 10 m2) og en privat pool overdækket af trådnet (ca. 70 m2), der er afskærmet over til naboerne.
Her er der bord og fire stole, hvor man kan sidde og nyde sin morgen- eller aftensmad udendørs, slappe af med solbadning på de to liggestole eller blive kølet af i de private pools (1 - 1,20 meter dyb og ca. 20 m2 stor).
Pool'en er desuden efter amerikansk lov afskærmet med et "hegn" med forældrelås, så mindre børn ikke risikerer at falde i pool'en.
Master soveværelse med Kingsize dobbeltseng, stor kommode med skuffer, 37" LCD TV, stort badeværelse med toilet i aflukket rum, dobbelt håndvask, toiletskab, bruser og badekar, hårtørrer, linnedskab og stort klædeskab. Dobbelt luftmadras inkl. elektrisk pumpe forefindes i klædeskabet (som alt. til sovesofaen i stuen).
Det tredje soveværelse er med Queensize dobbeltseng, stort klædeskab og kommode med LCD TV.
Børneværelse med køjeseng med stige og plads til 3 børn, to sækkestole, møbel med skuffer, LCD TV og klædeskab (NB: Udstyret med gulvventilator).
Det tredje badeværelse med toilet, dobbelt håndvask, toiletskab og brusekabine.
Skab med kæmpe vaskemaskine og tilsvarende tørretumbler, sengelinned og håndklæder, støvsuger, strygejern og strygebræt.
Og endeligt et privat ejerrum der er aflåst for lejere - bruges til diverse opbevaring.